Reportage fra “Publishers & Songwriters – Myths and Facts”
Myterne om forlæggere er mange og ikke altid flatterende. Men fakta er, at forlæggerne i dag spiller en vigtig rolle i en musikbranche der ikke længere kan overleve udelukkende af pladesalg.
af Søren Jensen Lund
Forlæggere lyver, bedrager og stjæler. De får dig til at skrive under på dårlige kontrakter, og så arbejder de kun med de kendte. Fordommene er mange, når snakken falder på forlæggerbranchen, og det var disse fordomme, der blev taget under kærlig behandling, da MusikForlæggerne i samarbejde med Promus og SPOT+ inviterede til paneldebat om myter og fakta i forlæggerbranchen.
Forlæggernes hovedopgave har traditionelt været at administrere sangskrivere og komponisters ophavsret og inddrive royalties, og det er en udbredt rock’n’roll-kliché, at forlæggeren skrider med alle pengene, eller tager sig selv så godt betalt, at der ikke er noget tilbage til opretshaveren.
Jesper Reginal er founder og co-owner af pladeselskabet Crunchy Frog, og i følge ham, kan det virke voldsomt, at en forlægger går ind og tager 33%, men han peger på, at forlæggeren netop kan være med til at gøre kagen tre gange så stor, hvis det fx lykkes at skaffe mange synkroniseringer, hvor musikken bruges i visuelle medier som TV, film, computerspil, reklamer etc.
Mette Zähringer, Label, publishing & marketing Manager på Iceberg Music Group, peger også på synkroniseringer som den ypperste opgave for forlæggere. Det handler om at få musikken ud i andre medier, og der er ikke mange sangsskrivere, der har de muligheder og det netværk, der skal til for at få det til at lykkes. Det netværk har Mette Zähringer. I sit arbejde med bl.a. Nice Little Penguins og The Blue Van har hun haft stor succes med at opnå placeringer i visuelle medier.
For Tobias Stenkjær spiller forlæggeren en lidt anden rolle. Som sangskriver har han haft flere hits i udlandet, bl.a. på det store japanske marked. Her har han haft stor nytte af sit samarbejde med Warner/Chappell Music og det store netværk, der følger med.
Lars Sjelle, creative manager på Warner/Chappell i Danmark, har som en del af et major label netop den fordel, at der er kontorer overalt i verden. Det giver ham et kæmpe netværk, han kan trække på. Han arbejder meget med danske sangskrivere og hjælper dem med at komme ind på store territorier som Tyskland, Japan og USA.
Toke Bo fra retro-soul-bandet D/troit arbejder sammen med Crunchy Frog både som pladeselskab og som forlægger. Han pointerer værdien af, at Crunchy Frog forstår musikernes måde at gøre tingene på. For ham er det vigtigt at have en god forlægger med et stort netværk, der kan være med til at få de penge i kassen, man ikke længere tjener på at sælge plader.
En del af debatten handlede om, hvor stor indflydelse forlæggerne har på den kreative proces. Også her var der stor forskel på, hvordan de forskellige forlæggere arbejder med sangskrivere.
Tim Schou fik sit store gennembrud som forsanger i A Friend In London og er nu i fuld gang med sin solokarriere. For ham er det ikke et problem, at forlæggeren blander sig i den kreative proces. For det første knytter han sig ikke så meget til sit materiale, som han gjorde for fem år siden. For det andet har han valgt mennesker, som han gerne vil arbejde sammen med, netop fordi han er interesseret i at høre deres input.
Tobias Stenkjær betegner sangskrivning som lidt af en akademisk stiløvelse. Man skriver ikke bare et hit. Man skal overveje hvilket marked, man skriver til, og hvilke sociale og musikalske koder, der er de pågældende steder.
Generelt i panelet var der stor enighed om, at det var givtigt at have forlæggeren med i den kreative proces, men at det er vigtigt at sørge for, at man deler de samme forventninger til samarbejdet.