Day Trailer
Day Trailer er et dayparty, som i SPOT Festivals ånd hylder det danske vækstlag. Der præsenteres et spektrum fra pop til tyrkisk inspireret folkemusik. Det er til dem, der vil tage pulsen på den danske undergrund.
rn
16.00: Tunnelvision
rn
Tunnelvision er en duo fra Aalborg området, der medbringer et energisk live-band med sig. De udtrykker sig gennem elektronisk musik og bliver henført til genren alternativ RnB.
rn
17.00: Jon Norman
rn
Jón Norman er en islandsk singer-songwriter bosiddende i Aarhus. Jón har de sidste 3-4 år været rundt til forskellige open-mics i Aarhus med hans egne sange. Den islandske hjemstavn sætter stort præg på Jóns musik, hvori man kan mærke at der er en stærk emotionel forbindelse til den rå og store islandske natur.
rn
18.00: Aysay
rn
AySays lyd har udgangspunkt i forsanger, Luna Ersahin, som med sine dansk/tyrkiske rødder bringer den mellemøstlige folkemusik ind i den vestlige musikkultur. I spændingsfeltet her skabes en stemning, der farves af tekster på dansk såvel som tyrkisk.
rn
19.30: The Vice
rn
Århusianske The Vice spiller musik, der lyder som soundtracket til dagdrømmeri på en varm sommerdag. Fængende melodier og en cool, pop-psykedelisk stemning båret af forsanger Mikkel Dahls inciterende stemme har sikret The Vice en solid undergrundshype og resulteret i international omtale.