Guitar Heroes

Fri May 5th 14:00-16:00 | Kammermusiksalen – Musikhuset
[Danish] 
Ved denne konference præsenterer Det Jyske Musikkonservatoriums undervisere deres forsknings- og udviklingsprojekter i foredrag, koncert og på poster. De mundtlige oplæg viser forskellige perspektiver af musikalsk læring med særlig fokus på guitar. De øvrige projekter afspejler konservatoriets musikalske mangfoldighed med emner som jamaicansk trommetradition, fransk orgelmusik og amerikansk roots musik.

Mød: Peter Vuust, Kajsa Vala, Karsten Aaholm, Jens Christian Kofod Kwella, Uffe Steen, Ulrik Spang-Hanssen, Kristian Lassen, Niels-Ole Bo Johansen, Torben Bjørnskov, Jens Christian Jensen, Peter Seebach, Torben Amstrup Christensen, Frederik Munk Larsen

Velkomst v. Peter Vuust

Fri May 5th 14:00-14:05 | Kammermusiksalen – Musikhuset
[Danish]

Velkomt ved professor for forskning Peter Vuust

Peter Vuust (DK)

Professor og leder, Music in the Brain
Peter Vuust er en unik sammensmeltning mellem en verdensklasse jazzmusiker og en forsker. I tillæg til at have optrådt på mere end 85 udgivelser er han professor ved både Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet, internationalt anerkendt hjerneforsker og leder af Music in the Brain.

Minikoncert

Fri May 5th 14:05-14:15 | Kammermusiksalen – Musikhuset
[Danish] 
m. Kajsa Vala og special guest Karsten Aaholm.
Tidligere studerende v. DJM Kajsa Vala har boet i Nashville, og det har sat sit præg på hendes musik. For Kajsa er det at synge smedet sammen med hendes guitarspil, både akustisk og elektrisk – og hun bevæger sig indenfor genrerne americana, folk og roots. Hun beskriver sin musik som guitardrevet folk/americana med en god portion nordisk melankoli.

Kajsa Vala (DK)

Guitarist og sangskriver
Kajsa Vala er sangskriver, guitarist og sanger. Kandidat fra DJM i 2011 med hovedfag i el guitar og sangskrivning. Ved siden af sit virke som musiker og sangskriver underviser Kajs i sangskrivning og sammenspil. Udgav i 2016 sit debutalbum Kajsa Vala og turnerer i øjeblikket i Danmark.

Karsten Aaholm (DK)

Guitarist
Karsten Aaholm er guitarist og docent på DJM med fagene rytmisk guitar, sammenspil, musikledelse, pædagogik, BA- og KA-projekter. Karsten er kandidat i Pædagogisk Antropologi, bachelor i Antropologi og har bifag i Musikvidenskab. Hans forskning omfatter bl.a. Fokus på minoritetsbørn og -unge og deres integration i musik og musikuddannelser.

Udvikling af nye undervisningsformer for hovedinstrument

Fri May 5th 14:15-14:35 | Kammermusiksalen – Musikhuset
[Danish] 
v. Jens Christian Kofod Kwella, lektor i rytmisk guitar
Med dette projekt undersøger Kwella effekten af at inddrage koncertaktiviteter i hovedinstrumentsundervisningen. Det giver mulighed for at få indtryk af de studerendes performative færdigheder, som ikke altid belyses i traditionel undervisning. Koncerterne er for guitarduoer og op til guitarkvintetter og forberedes i samarbejde med Kwella, der ofte selv deltager som aktiv medvirkende.

Jens Christian Kofod Kwella (DK)

Lektor, DJM
Jens Chr. Kofod Kwella er lektor i rytmisk guitar ved DJM. Han har siden 1986 arbejdet som professionel guitarist indenfor alle jazzens genrer. Sideløbende har han været guitarist i en lang række danske og udenlandske bands og har undervist på konservatorier i Italien, Sydafrika og Skandinavien.

Nye originale kompositioner for guitar

Fri May 5th 14:35-14:50 | Kammermusiksalen – Musikhuset
[Danish] 
v. Uffe Steen, docent i rytmisk guitar.
Uffe Steen vil til dette arrangement spille nyt materiale og tale om den udvikling i undervisningen, der har fundet sted i de senere år. Den har betydet at studerendes egne kompositioner i høj grad danner udgangspunkt for indholdet i timerne i en kreativ udveksling mellem lærer og studerende omkring at komponere/spille egne originale numre.

Uffe Steen (DK)

Docent, DJM
Uffe Steen har i mere end 25 år undervist guitarstuderende på DJMs rytmiske uddannelser. Ved siden af har han siden 1975 været aktiv og er stadig aktuel på de danske og udenlandske scener med original musik og med improvisationen som fast ingrediens i sit spil.

Poster session

Fri May 5th 14:50-15:20 | Kammermusiksalen – Musikhuset
[Danish]

1) Ulrik Spang-Hanssen, professor i orgel: Noderne mellem noderne
2) Kristian Lassen, docent i rytmisk klaver og sammenspil m.m: Nye kompositioner med inspiration fra world, jazz & latin.
3) Niels-Ole Bo Johansen, professor i basun og kammermusik: Arrangement af Wayne Siegels værk Devils Gold Course for harmoniorkester.
4) Torben Bjørnskov, lektor I bas og sammenspil: See What You Hear, Hear What You See. To kompositioner for trio, electronics og interaktivt design.
5) Ulrik Spang-Hanssen, professor i orgel: Indspilning af d’Aquins ‘Noëls’ for orgel.
6) Jens Christian Jensen, lektor I orkesterledelse og arrangement: "Concierto de Scheherazade" – nyt værk for bigband, kammerorkester, nay & oud.
7) Peter Seebach, docent i rytmisk sammenspil og sammenspilsledelse m.m: Anvendelsesorienteret musiketnologi – audiovisuel indspilning af Nyabinghi, Kumina, Bamboula og Calinda.
8) Torben Amstrup Christensen, docent i musikhistorie: Roots Music.

Teaching guitar – Fra luftguitar til syngende fingre

Fri May 5th 15:40-16:00 | Kammermusiksalen – Musikhuset
[Danish] 
v. Frederik Munk Larsen, lektor i klassisk guitar.
Frederik Munk Larsen giver i sit oplæg indblik i en pædagogisk og instrumental teknisk tilgang til guitaren. Tilgangen inddrager biomekanisk viden og øvelser, der forsøger at styrke sammenhængen imellem øget ergonomisk bevidsthed og mere frigjort musiceren.

Frederik Munk Larsen (DK)

Lektor, DJM
Frederik Munk Larsen er klassisk guitarist med en travl koncertkalender med solist- og kammermusik- optrædener i Europa, Asien, og Nord- og Sydamerika. Samarbejder med komponister i ind- og udland. Lektor på DJM og hovedlærer for en aktiv og internationalt anerkendt guitarklasse.