Hvordan skaber man kultur for basmusik i Danmark

Sat May 6th 15:00-15:45 | Dania
[Danish]
OHOI! og Dansk Live inviterer til en snak om en bred skare af urbane og elektroniske musikstilarter. Hvordan tilgår arrangøren, artisten og pladeselskabet scenen? Hvilke udfordringer møder de, og hvilke muligheder er der for bl.a. publikumsudvikling? Hvilken plads indtager disse aktører egentlig i musikbranchen i Danmark?

Panel: Tim “Driver” Ulrich/OHOI, Ruben “RDG” Dag Nielsen/Bas Under Buen & Nick Sangill Mikkelsen/Bas Under Buen.

Moderator: Maren Astrup/Dansk Live.

Tim "Driver" Ulrich (DK)

Managing Director, OHOI! & Bas Under Buen
Tim er én af grundlæggerne af baskollektivet OHOI! og har herigennem status som én af de førende eventarrangører i elektronisk musik herhjemme. Fra starten af 90erne har han været involveret i arrangementer og DJ-optræden, og historikken tæller sidenhen også engagement i Strøm, RAW og Kraken Recordings. I det daglige står Tim i spidsen for Bas Under Buen, der sætter fokus på basmusikkens talenter rundt om i landet.

Ruben Dag Nielsen (DK)

Booker, Bas Under Buen
Ruben startede for alvor sin karriere, da han ankom til København i en alder af 18. Her fik han hurtigt etableret sig i det musiske undergrundsmiljø gennem egne produktioner og organisering af piratfester. Siden da har Ruben startet to pladeselskaber med over 40 udgivelser. Hans musik bliver spillet på P3 samt BBC Radio 1 og Rinse FM i England, og han har som DJ touret på tværs af USA og Europa. Udover booker er Ruben også pladeselskabsejer, arrangør, Producer og DJ.

Nick Sangill Mikkelsen (DK)

Eventmager, DJ, Produktionsleder, Ildsjæl & Lydnørd - Bas Under Buen
Med arrangementer som RaggaPak, Silkeborg Reggae Festival og Bas Sommerlejr har Nick i mere end ti år arbejdet på at skubbe grænserne for baskultur og undergrundsmusik I Aarhus og resten af Danmark. Gennem lydsystemet Denali Sound System, der blev snedkereret I et hjørne af Godsbanens Institut for X, er musikken også blevet praktiseret til et utal af events rundt om i landet.

Maren Astrup (DK)

Head of Communications & Deputy Chief, Dansk Live
Maren Astrup er kommunikation- og souschef i Dansk Live. Hun har mange års erfaring fra musikbranchen med både kommercielle, kunstneriske og strategiske indsatser for blandt andet Red Bull, Pumpehuset, Strøm festival, Bas Under Buen og VEGA. I Dansk Live står hun for kommunikation, strategi og udvikling i interesseorganisationen for de danske spillesteder og festivaler.