Millennium – En filmkoncert af Jacob Groth
SPOT festival bliver skudt i gang med en intens koncert med dansk filmmusik i verdensklasse.
rn
Danske Jacob Groth står bag musikken til nogle af de allerstørste danske og internationale film- og seriesucceser. Når SPOT festival i 2017 slår dørene op, bliver det til tonerne af den femdobbelte EMMY-vinders berømte musik.
rn
Jacob Groth er manden bag musikken til stærke danske serieklassikere som Rejseholdet, Krøniken, Taxa og Livvagterne. Ved koncerten Millennium – en filmkoncert kan publikum glæde sig til at høre en kavalkade af Jacob Groths mest berømte kompositioner. Musikken spænder fra scoren til filmatiseringen af Stieg Larssons trilogi om Lisbeth Salander over actionfilmen Skin Trade med Dolph Lundgren i hovedrollen til den EMMY-vindende danske film og miniserie Unge Andersen.
rn
Musikken til koncerten bliver leveret af Danmarks Underholdningsorkester og The Danish Filmharmonics. Bag koncerten står Musikhuset Aarhus og SPOT, der sammen med landets største komponistforening DJBFA har valgt at hylde filmmusikken med udgangspunkt i en af Nordens mest berømte filmkomponister.
rn
Det fulde program til koncerten byder på musik fra Millennium Trilogien (2010), The Island on Bird Street (1997), Dead Man Down (2013), Skin Trade (2014), Unforgettable (2011-15), Unge Andersen (2005), Modus (2015), Rejseholdet (2000-04), Krøniken (2004) Taxa (1997-99) samt et nyt musikstykke fra en af de igangværende produktioner.
rn
rn
BEMÆRK: Åbningskoncerten er en selvstændig koncert og SPOT-biletter giver ikke adgang til koncerten. Ligeledes giver biletter til åbningskoncerten ikke adgang til resten af SPOT festival.
rn
KLIK HER FOR AT KØBE BILLETTER.