Tendenser og trends – hvem er fremtidens publikum?

Sat May 6th 12:00-12:50 | Room 5
[Danish]

I en tid hvor især den teknologiske udvikling og digitalisering vender alting på hovedet på rekordtid, og hvor forbrugeren har uoverskuelige mængder muligheder for kulturel og underholdende stimulans, må man som branche forsøge at helgardere sig og spørge: Hvad hitter i morgen? Hvem er fremtidens publikum, og hvad vil de have? Er interessen for det traditionelle koncertformat ved at dø ud, og bliver CD’en mon hip igen?

Mød Poul Martin Bonde/Smukfest, Kjetil Aarsath/Tikkio & Ulrik Ørum/Heartland Festival.

Poul Martin Bonde (DK)

Kommunikationschef - Skanderborg Festivalklub, Formand - Dansk Live
Poul Martin Bonde er kommunikationschef og en del af ledelsen i Skanderborg Festivalklub. Dertil er han formand for Dansk Live, brancheforeningen for spillesteder og festivaler. Poul Martin har en bred baggrund i musikbranchen og har både haft eget managementfirma og pladeselskab. Han har arbejdet som bl.a. musikproducer for DR og været A&R/repertoirechef hos Sony Music.

Ulrik Ørum (DK)

Founder & direktør - Heartland Festival, Koncertarrangør - Live Nation
Ulrik Ørum er Founder og direktør for Heartland Festival og Koncertarrangør i Live Nation. Han dimitterede fra Music Management i Københanv i 2007 og har bl.a. været med til at udgive Vetos debutalbum. Ulrik startede Volcano Management i 2008 og var ligeledes med til at starte FROST Festival samme år.

Kjetil Aarseth (NO)

CEO, Tikkio
Kjetil Aarseth er CEO i Tikkio - en billet- og varesalgsløsning for festivaler, koncertsteder, konferencer og meget mere. Tikkio er i stærk vækst og er gået fra ingenting til at blive en central aktør på det norske marked. Tikkio står foran en international introduktion - også til det danske marked. Selskabet lægger vægt på selvhjælp for både arrangører og publikum, automatisering og online markedsføring samt kommunikation. Denne digitalisering af arrangør- og publikumsdata byder på meget interessante data om publikums preferencer og vaner. Aarseth mener kun, vi har skrabet overfladen af muligheder med denne type data.